Hvad ligger der under motorhjelmen?
Core-siden beskriver bevidst ikke tech-navne - valgene kan ændre sig, jeres data gør ikke. Men for jer, der skal dele det internt med jeres sikkerhedsteam eller IT-chef, er her de faktiske komponenter, der kører i dag.
Komponenterne
De faktiske komponenter, der driver Core i dag.
| Komponent | Rolle i stacken |
|---|---|
| Airbyte | Henter data ind fra jeres kilder - CRM, ERP, SaaS-værktøjer - og lander det råt i Core. |
| DuckDB | Det analytiske motorlag, dataene bearbejdes i - hurtigt til de spørgsmål og beregninger, agentic analytics og agentic prompting stiller. |
| dbt | Modellerer og strukturerer de rå data til rene, testede tabeller - samme logik, samme definitioner, hver gang. |
| Cube | Det semantiske lag ovenpå - gør data tilgængeligt som konsistente mål og dimensioner, så agentic analytics, agentic prompting og rapportering taler samme sprog. |
| Metabase | BI og rapportering - for de dashboards og den selvbetjente indsigt, der ikke går gennem agentic analytics. |
| Trace | Egenudviklet af Usernest - en del af den sovereign stack. |
Tre miljøer
Hver kunde får test, dev og prod som separate miljøer - ændringer valideres, før de rammer produktion. Standard praksis for jer, der skal kunne stå inde for det over for et sikkerhedsteam eller en revisor.
Test
Ændringer afprøves isoleret, før de går videre i kæden.
Dev
Videreudvikling af Core foregår her, adskilt fra jeres skarpe miljø.
Prod
Jeres produktionsmiljø - kun det, der er valideret i test og dev, ender her.
Composable - og udskifteligt
Stacken er bygget composable. Vi kan udskifte enkelte komponenter over tid, hvis vi finder bedre alternativer - uden at det påvirker jer, og uden at I skal migrere noget. I er ikke afhængige af, at ét værktøj overlever i 10 år; I er afhængige af, at Usernest holder fundamentet opdateret. Det eneste, der er permanent, er jeres data.
Et rigtigt setup
Wexøe Industry kører Core med Operate - vi drifter stacken, de ejer dataen. Konkret bevis på, at arkitekturen holder, uanset om I selv drifter, eller lader os gøre det for jer.
Se flere cases og kunderKlar til at gå videre?
Denne side er tænkt som uddybning. Gå tilbage til Core for helhedsbilledet, eller videre til hele platformen for at se, hvad der bygges ovenpå.